Menu
 

For dem der vil hjælpe

Hvis man som familie godt kunne tænke sig at være donationsfamilie for en økonomisk udsat familie, kan man finde sin lokale afdeling af Familiestøtten hvor man kan tilmelde sig, her.

Hvad skal man skrive?

Det eneste man skal gøre er at skrive sit postnummer, og køn og alder på sine børn, til vores familiekoordinator. Koordinatoren opretter en nem kommunikationsmetode for jer og modtagerfamilien, og hjælper jer igang med samarbejdet.

Hvis man har spørgsmål, eller bare gerne vil vide mere om organisationen, er man også meget velkommen til at kontakte os.

 

 


Det gør en forskel

Vi er utroligt taknemmelige for alle der melder sig! Mange familier står i nogle rigtig svære situationer hvor en så basal udgift til f.eks tøj, fylder så meget at der ikke er penge til fødselsdagsgaver, tandlægebesøg, fritidsinteresser osv. Der er ingen krav for hvilken stand tøjet skal være i, så længe det kan bruges.

Det er vigtigt at at man som donationsfamilie er åben og fordomsfri, og selv står for den gode og positive kommunikation med sin modtagerfamilie. Vi opretter en hemmelig gruppe for kun jer og familien, og der kan man skrive når der er tøj eller ting klar til afhentning. Der er ingen regler for hvor ofte man skal donere ting, det varierer fra familie til familie hvor tit man har ting man gerne vil af med. For nogle er der kun et par måneder imellem, og for andre måske et halvt år.