Menu
 

Fortællinger

Familiestøtten tager i øjeblikket rundt og snakker med de familier, som vi har med i vores organisation.
De forskellige interviws kan læses nedenfor til inspiration og glæde. Skulle du ønske at dele din historie med Familiestøtten, kan du finde vores kontakt oplysninger her.


 


Familiestøtten tager i øjeblikket rundt og snakker med de familier, som vi har med i vores organisation. I dag er det Sarah som fortæller.

Sarah Rasmussen er 23 år og bor i en lejlighed i Køge med sin datter på 4 år. Sarah kontaktede Familiestøtten fordi hun gerne ville kobles på en donationsfamilie, der kunne hjælpe hende med tøj og ting til sin lille pige.

Hvad betyder det for dig at have fået en donationsfamilie, der løbende donerer tøj til din datter?

-Jamen, det betyder at jeg ikke skal tænke konstant på om min datter har noget tøj der passer. Og hvor jeg skal finde pengene til det tøj henne. Børnetøj er rigtig dyrt, og min datter vokser med lynets hast!

Selvom Sarah bor alene med sin 4-årige datter, er hun i øjeblikket ved at tage en uddannelse på handelsskolen. Sarah har et rådighedsbeløb på cirka 1500 kr. hver måned, efter faste udgifter og mad er betalt. Dette beløb skal dække medicin til hendes datter, tøj mm. Hun føler tit det er svært at få pengene til at slå til.

Føler du at du har fået luft i dit budget efter I har fået en donationsfamilie?

-Ja det føler jeg bestemt, tøj til hende er en stor udgift! Nu er der plads til lidt fredags hygge og jeg har desværre en datter med meget svær børneeksem så pengene går også til alle de dyre cremer og ekstra udgifter der er ved at have et barn med en kronisk sygdom.

Hvad synes du er det hårdeste ved at være alenemor i en økonomisk svær situation?

-Det er ikke at kunne give alle de fysiske ting som et barn på 4 bare rigtig gerne vil ha…

Sarah mistede begge sine forældre for mange år siden. Hun har kun sin moster i nærheden, og har været meget alene efter hun blev mor. Også økonomisk har hun skulle klare sig selv.

Hvordan er det for dig at stå med så meget alene…?

-Jamen det er svært. Men jeg er opvokset på institutioner rundt omkring i landet så det er naturligt for mig at klare mig selv. Jeg har ikke været vandt til at have mine forældre, min far døde da jeg var 14 og min mor da jeg var 19. Så de har jo ikke været her alt den tid jeg har haft min datter. Men jeg har en vennekreds der hjælper til.

De gange vi har mødt Sarah og hendes datter, har de ikke været andet end glade og fulde af smil. Man mærker tydeligt det bånd de to har, og Sarahs energi og humør er meget smittende.

Vi er alle fra Familiestøtten blevet meget rørt over Sarahs historie. Vi er meget taknemmelige for at hun har lyst til at dele den, og har givet os muligheden for at hjælpe hende.


Rikke Friis Malver bor i Greve, har 3 børn, og har meldt sig som donationsfamilie hos Familiestøtten. Rikke og hendes familie er koblet på 2 modtagerfamilier, der begge bor i Køge.

Hvorfor har I meldt jer som donationsfamilie?

-Vi har meldt os fordi vi synes det er dejligt at hjælpe, og så er det rart at kunne se hvem tingene går til. Det giver meget mere mening for mig at give til nogle som man fysisk kan se. At man ved at man hjælper en anden familie. På den måde kan man også, hvis man har lyst, hjælpe mere end bare med tøj og ting. Man får et forhold til familierne, og så kunne det kunne også være fedt hvis ungerne en dag kunne lege sammen.

Hvordan synes du kommunikationsmetoden fungerer?

-Det er meget nemt. Man får bare en besked på Facebook, eller jeg skriver nå vi har ting klar. Vi har også udvekslet telefonnumre, men har ikke brugt det endnu, da det fungerer superfint på den anden måde.

I har to familier?

-Det gør ingenting for os at vi er koblet på to familier, og på denne måde kan man jo hjælpe endnu flere familier. Samtidig ved man at det går til nogle hvor tøjet passer osv. For os er det ligemeget. Vi pakker bare bilen og gør en tur ud af det. Om vi skal forbi med det til en eller to familier er lygegyldigt for os.

Hvor ofte har I ting klar til at donere?

-Det er nok en gang hver anden måned. Jonathan (2 år red.) vokser super hurtigt for tiden og vi får jo også fra nogle af vores venner, så det er ret ofte vi har noget vi skal af med.

Kontakt

Find din lokale afdeling her, hvor du kan se kontaktperson, telefonnummer mm.

Du er meget velkommen til at sende os en mail på kontakt@familiestoetten.dk
Du er også meget velkommen til at sende os en besked via fomularen til højre.

I er også meget velkomne til at besøge Familiestøtten på Facebook.
Her kan man bl.a. følge med i hvad der sker i organisationen lige nu.

  1. Navn*
    Indtast dit navn
  2. E-mail*
    Ugyldig e-mail
  3. Besked*
    Indtast en besked